Find de perfekte gardiner til børneværelset

0
1844
børneværelse gardiner

Det er ikke kun voksne mennesker der sætter pris på pæn, inspirerende og god indretning af hjemmet. De fleste børn har en holdning til indretning, uanset om de nævner det eller ej. Børneværelset fungerer som barnets frirum og personlige rum, som er helt deres eget. Derfor bør de have indflydelse på hvordan rummet bliver indrettet, så deres kreativitet og fantasi kan få lov til at udfolde sig bedst muligt. En lille detalje som valget af gardiner kan have en stor påvirkning på, hvordan rummet fremstår. Derudover har gardinerne stor betydning for nattesøvnen, og derfor bør de vælges med omhu.

Gardiner til børneværelset

Alle slags gardiner passer ind på et børneværelse, både de spraglede og de ensfarvede gardiner. For et mere roligt indtryk kan det være en god idé at vælge nogle ensfarvede gardiner. Hvis gardinerne bliver for spraglede, ender de ofte med at tage al opmærksomheden fra resten af rummet, og det er lettere at blive træt af de vilde gardiner. Heldigvis fås de ensfarvede gardiner i mange fine farver og barnet får mulighed for at få gardiner i sin yndlingsfarve. Ud over det pæne visuelle udtryk, er det også vigtigt at gardinerne har de nødvendige funktioner. Det er en rigtig god idé at vælge gardiner til børneværelset med mørklægning, som kan sikre den bedste nattesøvn. Derudover skal gardinerne gerne kunne reflektere solens varme stråler, så værelset har en behagelig temperatur.

Hvilken type gardiner?

Når det kommer til at vælge hvilken type gardiner der skal være på børneværelset, er der nogenlunde frit spil, da både persienner, rullegardiner, lamelgardiner og lignende passer ind på et børneværelse. Det vigtigste er at vælge den type gardin som passer bedst til resten af indretningen, for at skabe et flot og harmonisk rum. De fleste gardiner fås i et bredt farveudvalg, så det er muligt at få et gardin i dit barns yndlingsfarve. De mange forskellige muligheder i forhold til gardiner og farvevalg kan være med til at gøre jeres indretning UNIG og personlig, og gøre børneværelset til barnets frirum og yndlingssted at opholde sig.

DEL