Et af de helt store temaer som mange af os har beskæftiget med, da vi var små var farver. Næsten alle børn har en yndlingsfarve, og de har altid en masse gode argumenter som forklarer, hvorfor netop den farve er deres yndlings, men det mest hyppige argument har altid været, at det enten er en drenge eller en pige farve. De klassiske drenge farver har i mange år været blå og grøn, imens piger forbindes med farver som rød, pink og lilla. Dette har selvfølgelig altid været et dilemma, når familien venter en lille ny, men ikke vil vide kønnet, da det så ikke er givet hvilken farve værelset skal have. Mange vælger en kønsneutral farve som orange eller gul, men vil pink virkelig være så slemt til en dreng? Find hjælp til maling af børneværelset her.
Farven påvirker ikke de små børn
Mange af de forældre som insisterer på, at de helt små babyers værelser skal males med en af de klassiske farver som passer til deres køn, de er måske i virkeligheden lidt bange for, at deres børn vokser op forvirrede og i visse tilfælde homoseksuelle. Dette er dog slet ikke tilfældet, da det er bevist, at helt små børn slet ikke bliver påvirkede af de farver som omgiver dem. Derfor kan man være helt rolig og lade sit barn bestemme farven, når han eller hun er gammel nok til at gå op i det.
Pink startede som en drenge farve
Pink har dog ikke altid været den klassiske pigefarve, som den er i dag. For 100 år siden udstrålede pink noget aktivt og blev derfor forbundet med manden, det har dog sidenhen ændret sig en hel del.
Jo mere ligestilling – jo mere kønsopdelte farver
Faktisk er det sådan, at vi er kommet tættere på de traditionelle drenge og pige farver, som vi kender i dag, i takt med at vores samfund er blevet mere ligestillet. Der er dog noget der tyder på, at vi er på vej i den anden retning nu, da mange mennesker nu mener, at farver ikke bør i mellem kønnene.
