Den helt store tid for skirejser er lige om hjørnet, og inden for de kommende måneder er der flere hundrede tusinde danskere der begiver sig ud på ski. For nogle at det 5. gang, for nogle er det 30. gang, og for andre er det første gang. For rigtig mange er det måske første gang, at de skal afsted med deres børn.
Det er svært at sige hvornår børn er gamle nok til at komme med på skiferie, da der er så mange forskellige faktorer der spiller ind. En af de væsentlige ting er naturligvis hvor motorisk udviklet barnet er. Nogle er klar fra de er 3 år, mens andre skal være 5 år, dette er meget forskelligt fra barn til barn. En ting er dog helt sikkert, og det er, at man skal vente til barnet motorisk stærk og ikke går og falder, da det i høj grad handler om balance.
Fra 3 år
Som nævnt er det forskelligt hvornår børn er klar til at tage med på skiferie. Man kan dog bruge som pejlemærke, fra hvilken alder skiskolerne tilbyder undervisning. Dette er lidt forskelligt, for flere steder i Østrig tilbydes undervisning fra 3 år, mens man i Frankrig skal være 5 år, før man kan komme på skiskole.
Start på kælkebakken
Mange steder er det også muligt for børnene at kælke, hvis de enten er for små til skiene, eller ganske enkelt ikke har lyst til det. Det kan derfor også være et godt sted for børn at få en smag for ferieformen. Her er det vigtigt at man husker det rette udstyr hvor det vigtigste naturligvis er skihjelme (du kan finde dem her). Der er mange der ikke lige tænker på, hvor farligt det rent faktisk kan være at kælke, og derfor ikke tænker helt så meget på sikkerhedsudstyr, som man ville gøre, hvis det var på ski.