Lige så snart man får børn, ved man hvor lidt tid 24 timer på et døgn egentlig er. Det kan hurtigt komme til at virke som om, der aldrig er nok tid til at klare alle de helt normale daglige gøremål der er. Det kan være alt fra at handle til at slå græs og ikke mindst at gøre rent. Når man får børn, bliver behovet for rengøring dog ikke ligefrem mindre – tværtimod.
Derfor er der også mange der tyer til de måder, der nu er, at gøre livet lidt lettere i en travl familie med for lidt tid mellem hænderne. Det er her robotstøvsugere kommer ind i billedet, da det virkelig er flyttet ind i de danske hjem. Der er mange der har øjnet muligheden for at spare lidt tid, ved at investere i en lille robot, der kan klare arbejdet, mens man ikke er hjemme.
Fordele
Der er ingen tvivl om, at en robotstøvsuger kan spare dig for rigtig meget tid, og besvær ved ikke at skulle hive støvsugeren frem hele tiden. Har man små børn ved man også, hvor mange krummer og små stykker mad ender på gulvet, og hvordan man hurtigt kan bruge flere minutter bare på at gøre rent under spisebordet, og med en robotstøvsuger der kan gøre rundt hver dag, uden man skal tænke over det. Samtidig er robotstøvsugere blevet langt billigere inden for de seneste par år – som du kan se her starter priserne på robotstøvsuger på under 2000 kroner.
Ulemper
Der er dog også en stor ulempe ved robotstøvsugere i børnefamilier. For en ting der følger med børn er deres rod, og medmindre man er et helt utroligt renligt menneske, så vil der med små børn i huset også ligge mange ting på gulvene rundt omkring, og her er det så at langt de fleste støvsugere kommer til kort. De stopper nemlig, når de støder på forhindringer og kører udenom dem, så hvis man har klodser, bamser og små biler liggende rundt omkring, kan det hurtigt blive mildest talt mangelfuldt, når det kommer til støvsugning. Skal man støvsuge det hele efterfølgende, er det meget begrænset, hvad man får ud af robotstøvsugningen.