Som forældre kan det være svært at vurdere, hvornår børnene er gamle nok til at få deres egen nøgle til hjemmet. Selvom man som forældre har stor tiltro til børnene og tror på, at de er ansvarlige nok til at være alene hjemme, så skal børnene være nået en vis alder før det er en god idé. Når børnene kan være alene hjemme med succes, er de som hovedregel ansvarlige nok til at få deres egen nøgle.
Når børnene er fyldt 10 år
Som hovedregel kan man fastslå, at børn under 10 år ikke er ansvarlige og modne nok til at være alene hjemme. Selvom børnene selv siger, de ønsker at være alene hjemme, er det simpelthen ikke en god idé før de er 10 år gamle. De fleste børn under 10 år vil let være i stand til at kunne lege og hygge sig, også selvom der ikke er en voksen i nærheden. Men lige så snart der sker noget uventet, er børn under 10 år ikke i stand til at tænke rationelt og forholde sig fornuftigt til situationen. Hvis barnet for eksempel skærer sig i fingeren eller hvis strømmen går, har børn under 10 år ikke evnen til at reagere rationelt på det, og derfor er det ikke en god idé.
Hvornår må børnene få en nøgle?
Når børnene er gamle nok til at være alene hjemme, er de (måske) også gamle nok til at få en nøgle. Det er op til forældrene at vurdere, hvor ansvarsbevidste børnene er. Det kan være en fordel at give børnene deres egen nøgle, når de begynder at cykle eller gå hjem fra skole på egen hånd. Hvis de har deres egen nøgle, har de mulighed for at komme ind i hjemmet, også selvom forældrene ikke er hjemme. Når dine børn skal til at låse sig ind i huset eller lejligheden på egen hånd, er det vigtigt at have styr på jeres låse, så børnene let kan få drejet nøglen og låse sig ind i hjemmet. Hvis låsen i døren er gammel og slidt, kan I med fordel få monteret nye låse, så børnene ikke skal bøvle med slidte og besværlige låse og have problemer med at komme ind. Med nye låse gør I det lettere for børnene at få en succesoplevelse ud af situationen, som i sidste ende kan give mere selvstændige børn.