I løbet af de seneste år er den amerikanske babyshower-tradition blevet meget populær her i Danmark. Hvis din veninde, søster eller en anden kvinde, du holder af, skal være mor, kan du glæde hende med et dejligt babyshower. Læs her hvordan du planlægger det helt perfekte af slagsen.
Surprise!
Først og fremmest skal babyshoweret holdes fuldstændigt hemmeligt for den kommende mor. En stor del af konceptet er nemlig at overraske hende, og derfor må du ikke involvere hende i planlægningen. Du skal derfor invitere kvinderne i hendes tætte omgangskreds, uden at hun får nys om det. Det kan være lidt udfordrende, men er slet ikke umuligt. Det er al besværet værd, så snart du ser, hvor glad hun bliver på dagen.
Stemningsskabende pynt og snacks
Til et rigtigt babyshower hører sig pynt. Traditionen er at pynte i lyserøde nuancer, hvis den kommende mor venter sig en pige og i blå nuancer, hvis hun venter sig en dreng. I kan selvfølgelig helt selv vælge, hvilke farver i pynter i, men uanset er den med til at skabe en helt særlig stemning. Suppler pynten med snacks i samme farver, for eksempel lyserøde cupcakes eller popcorn i blå bægre.
Gaver til mor og baby
Sidst men ikke mindst, er der tradition for at berige den kommende mor med gaver til hende og baby. Når der er en lille ny på vej, er der brug for mange ting, så der er mange muligheder at vælge mellem. De store ting som autostole, barnevogne og lignende er nok lige i overkanten, men man heller aldrig få for meget tøj eller legetøj.