Børneværelset: Skab det perfekte rum for dine børn.

0
2095
Boernevaerelse håndværker design,
Håndværker børneværelse

At indrette børneværelser kan være lidt af udfordring.

Dine børn vil have et rum, der er fuld af sjov og farver og så skal der være let adgang til legetøjet. Du har derimod brug for at rummet er velorganiseret og let at holde rent. Men bare rolig – vi giver dig et par ideer til at designe et børneværelse, så det bliver et sted, både du og dine børn vil elske.

Temaer og farver

Når du vælger farver til dit barns værelse, er der et par ting du skal overveje. Til at begynde med, skal du modstå trangen om at lave det super tuttenuttet. Vælg farver, der er sjove og livlige, men også tænk på, hvad dit barn vil syntes godt om om et par år. Hvis du ikke gør det, vil du sandsynligvis snart igen skulle ringe til maleren for at få dækket mønstre, som et “stort barn” syntes er for barnligt, når han/hun bliver ældre. Tænk også på at inkludere et sjovt tema, som f.eks. gård eller zoo dyr. Intet slår en god bondegård eller dyresafari, når det kommer til at skabe et sted, hvor dit barns fantasi kan slå sig løs.

Tænk multifunktionel

Et andet vigtigt element til at skabe ideelle børneværelser er at tænke fleksibilitet. Børns behov ændres hurtigt, når de bevæger sig gennem forskellige stadier i deres liv, så møbler og andet tilbehør, du vælger til deres værelse, bør kunne ændre sig sammen med dem. Derudover skal du tænke på at du udnytter pladsen bedst ved at at have møbler og opbevaring som er skabt til netop det rum som du er i gang med. Før du finder værktøj og malergrej frem og bygger løs, er der et par ting du bør overveje:

  • Sørg for en børneseng, der kan omdanne til juniorseng. På den måde vil du spare besværet og udgifterne ved at skulle opgradere til en større seng, når dit barn bliver ældre.
  • Sørg for et skiftbord, der kan bruges en kommode til senere at opbevarer tøj.
  • Tænk over om du kan lave andre børnemøbler med flere funktioner, som f.eks. køjeseng med skrivebord nederst. Du vil være taknemmelig for disse pladsbesparende design, når dit barns værelse begynder at flyde med legetøj og andre gaver fra bedsteforældre og venner.

Glem ikke, at du også selv kommer til at bruger meget tid på dit barns værelse. Sørg for plads til en behagelig stol eller sofa til når der skal læses historier for dine børn.

Rod er roden til alt ondt

Mens du skaber et sjovt rum, der fremmer kreativitet og læring, skal du huske på, at de fleste børns værelser sjældent befinder sig i den tilstand som du har skabt det, men i et evigt kaos. Det bedste forsvar mod rod, er god organisering. Få rigeligt med hylder hængt op i skabe og langs væggen til opbevaring af legetøj, bøger og tøj. Glem ikke en legetøjskasse eller anden legetøjsopbevaring, som er let at åbne og lukke for dit barn. Ved at give børnene nem adgang til legetøj, kan du opmuntre dem til bidrage til oprydningen på deres værelse. Det kan være at du selv har ideerne, men ikke lige er gør-det-selv-typen der kan svinge en pensler, hammer eller murerske. Så find en Håndværker som kan hjælpe dig med at skabe et rum, som både dig og dit barn vil nyde.

DEL